Skal jeg klippe mit hår?

Jeg er virkelig i tvivl, Thomas syns jeg skal klippe mit hår kort, eller sådan page kort men nu er det jo endelig blevet langt?? Under alle omstændigheder trænger jeg til at der snart sker noget med det hår, og det trænger i den grad til at blive farvet… men klippes…kort… åh jeg ved virkelig ikke om det er en god ide…

Jeg har lige prøvet at holde håret lidt op for at se hvordan det ser ud, og se gerne bort fra render under øjnene og at jeg ligner en der har sovet 13 timer i nat…. for det har jeg 🙂 Sjovt man kan blive helt smadret af at sove så længe. Thomas og jeg faldt begge i søvn 19.30, men byturen i lørdags var også en af de vildere og jeg havde umenneskelige tømmermænd i søndags. Vildt at man kan have 2 dags tømmermænd bare fordi man nu er 28 år og mor. Vi har aftalt at der skal gå laaaaaang tid før vi tager ud igen.

Hvad syns i?

10155915_10152392368591570_5683770604711255131_n//Emma

 

Er du bange for at dø?

Jeg har egentlig aldrig været bange for at dø. Jeg føler selv jeg har en ret realistisk holdning til livet, og at vi er meget små i forhold til moder jord. Men jeg må indrømme at efter jeg er blevet mor er jeg blevet helt angst for at dø. Eller ikke at dø men at dø fra hende. Et eksempel: jeg modtager en mail fra flyselskabet dagen før vi rejser hjem fra Dubai, at der er dårligt vejr i Amsterdam, og at der derfor kan forekomme forsinkelser. Først læste jeg bare mailen og tænkte at det var træls for vi havde kun 1 times transfer i Amsterdam og jeg magtede ikke at skulle sidde der i mange timer med den lille hvis vi ikke nåede flyet. Da jeg skulle sove den aften begyndte min hjerne at arbejde. Alt muligt kom ind og jeg blev fuldstændig angst for at flyet skulle styrte ned. Jeg forestillede mig styrtet og hvordan Thomas og jeg lagde os som en skal over Romse for at beskytte hende. Jeg forestillede mig at vi døde men hun overlevede og hva så? Hva ville der så ske med min 2 årige pige. Jeg kunne slet ikke sove og måtte skrive til min far og få ham til at love at hvis vi døde ville de tage til Amsterdam og hente hende. Han svarede at det var der da ingen tvivl om de ville men at der ikke blev aktuelt. Og gudskelov blev det ikke aktuelt men da vi sidder i flyet ind over Amsterdam og der er sindsyg turbulens må jeg indrømme jeg bad en lille bøn til Gud.

01733-300

Er der andre der har haft døds angst efter at have fået børn?

//Emma

THE PARTNER – Preview

Vi har travlt hos The Partner med mange fotoshoots og jeg er så glad og stolt over resultatet. Vi får fantastisk feedback og Linda er så mega sej til at style. Det er ikke de mest optimale arbejdsforhold altid, men heldigvis kan vi grine af det og har hinanden til at komme igennem de irriterende forhindringer.

Igår skulle vores “fur” og Hairstyles by night” moodboards skydes og her er lidt billeder som i får lov at se. Vi må ikke vise de endelige og redigerede billeder før de er ude i magasinerne.

Er det ikke blevet godt?

64738_10152385092996570_1995348372424219582_n 10628204_10152384970731570_6869195528614727449_n 10420769_10152384970691570_6477934280519830138_n 10372021_10152384970791570_6038736682285276201_n 10371360_10152384970686570_1920707028604815296_n

10678742_10152385100801570_8511190069041942095_n

//Emma

 

Svensk Idyl….

1255191_10152384898181570_4010901822425290640_n 1619348_10152384898171570_2048197957726739055_nRomkuglen har længe været træt af tremmesengen, og vi har snakket om at det var tid til at hun fik en ny seng.  Da mine forældre solgte sommerhuset i Sverige fik jeg den gamle børneseng der stod deroppe. Det er en seng fra 50érne som man kan trække ud i takt med barnet bliver større. Den har stået på loftet i den gamle lejlighed og da vi flyttede orkede vi ikke at flytte loftrummet med så har vi stadig som et hænge parti. Igår cyklede jeg så derover med min veninde Charlie for at hente sengen i vores Christiania cykel. Man kan jo alt med sådan en cykel, utroligt hvad den kan rumme. Vi fik den bakset ned i cyklen og op på 3 sal. Vaskede den ned og tog de grimme grimme orange blomster klistermærker af. Jeg er i syv sind omkring maling af denne seng, på den ene side føler jeg det er synd at male den når den står helt som original, men på den anden side ville den være så fin i en pastel farve.

Hvad syns i?

//Emma

E B O L A

Jeg må indrømme jeg er lidt i ebola panik. Jeg drømte forleden at Ebola blev verdens undergang. Meget dramatisk jeg ved det, og hørte heldigvis lige i nyhederne igår at de fra 2015 har en kur der kan redde smittede med Ebola. Syns bare det er så uhyggeligt hvordan en virus som den kan dræbe så mange tusind mennesker på så kort tid og at verden bare kan stå og se hjælpeløst til fordi der endnu ikke er udviklet medicin til at afhjælpe problemet. Jeg ved godt det ikke er udbredt i Norden endnu men de skal ikke prøve at bilde mig ind at det er umuligt at vi kommer til at have tilfælde af ebola i dk, og hvis dette sker så har de HELT styr på det fordi de har lavet 2 ebola afdelinger på henholdvis Hvidovre hospital og Skejby. KLART!!!!

Nåh men hvad tænker i omkring det Ebola?

//Emma