FØRSTE INDLÆG

Hvordan starter man en blog, hvordan fortæller man på kort vis, hvad der er sket på 28 år der gør mig til den jeg er idag og fortæller hvorfor jeg er hvor jeg er.

Mit navn er Emma Isabella Munck, jeg er 28 år, bor i vanløse med min dejlige kæreste, vores lille Romkugle som i morgen fylder 2 år og bonusprinsesse på 9. Når nogen spørger mig hvor jeg er fra, siger jeg altid at jeg er født og opvokset på Nørrebro. Sandheden er at jeg er født i korsgade på Nørrebro men flyttede kort efter til Stavanger med mine forældre hvor vi boede de første 9 år af mit liv.
Da vi flyttede tilbage til Danmark boede vi nogle år i nordsjælland før vi igen rykkede ind på Nørrebro. Jeg er en ægte bypige, elsker det pulserende liv og kunne aldrig se mig selv bo på landet.

I møder mig i et meget turbulent år, hvor jeg har skulle finde min “hylde” igen efter at være blevet mor. Da jeg blev gravid med Romkuglen sad jeg i drømmestillingen som event og marketing koordinator og elskede mit job. Men omstændighederne gjorde at vores veje måtte skilles og jeg stod nu med en lille baby i armene og ingen idé om hvad fremtiden ville bringe jobmæssigt.
Det har været et rigtig svært år med jobsøgning, løfter om jobs og den ene skuffelse efter den anden. Nu har jeg taget en meget voksen beslutning og søgt ind på uddannelse….. OG JEG KOM IND!!! Professions bachelor i projektledelse som starter 2 sep.
Min blog kommer nok mest til at handle om livets op og nedture. Om romkuglen, og reflektioner over livet, børn, mænd og venner. Ingen filter bare mig, mine tanker og drømme.
Og så må man aldrig glemme at dele ud af gode råd, erfaringer og budgetfund.

Jeg håber meget i vil læse med….

//Emma