Første skoledag

Når alt skal gå op i en højere enhed…

10349864_10152280569101570_6469094635824925712_n 10556394_10152280560581570_4300457253549097607_n 10599199_10152280569106570_3794488807668012742_nJeg må nok sige at hverdagen er sparket igang. Skolen kræver allerede en hel del, og ansvaret bliver ikke mindre derhjemme af den grund. Hver dag er et koordinerings projekt,  fordi vi ikke er inde i en fast rutine for hvem der gør hvad endnu. Vi er ved at være godt på plads om morgenen, Thomas giver tøj på mens jeg laver morgenmad og madpakker. Så gør vi os klar mens pigerne spiser, og så runder vi alle af med at børste tænder og tage sko på 🙂

Men eftermiddags ræset med  hentning, indkøb, aftensmad, bad og putning er stadig rodet. Jeg tænker om i andre har faste rutiner for dette også? Har i lavet en madplan så man ikke hver dag skal snakke om hvad søren man skal lave til aften? Thomas og jeg er bare begge ret spontane og det er ikke sikkert vi spiser hjemme alle ugens dage. Ofte laver vi en spontan aftale med henholdsvis hans eller mine forældre, eller nogle venner. Og vi ved måske ikke nødvendigvis om søndagen hvad vi har lyst til at spise fredagen aften?

Jeg har nu fået mit skema og jeg har ikke timer hver dag. Dette frigiver jo lidt plads til at være fleksibel omkring at hente og bringe Romkuglen i børnehaven. De dage jeg så er i skole er dog alle lange dage fra 8.30-16 hvilket betyder at Thomas både skal hente og bringe.

I morgen skal vi fremlægge et projekt vi har arbejdet på hele dagen. Vi er 5 i hver gruppe og vi har 5 min til at fremlægge. Vi skal fremlægge for hele klassen og jeg må indrømme at når man ikke kender hinanden bedre er det ret angstprovokerende at stille sig op og snakke. Jeg føler måske heller ikke vi har lavet opgaven helt til UG, så det skal bare overståes i morgen. Jeg skal lige forberede det sidste her til aften så selvom jeg ikke plejer at drikke kaffe om aftenen er det altså nødvendigt idag….

God aften og nat nat fra den trætte studerende MOR

//Emma

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Første skoledag