Jobsøgning…

Jeg har nu været jobsøgende et år og hvilket helvede… Jeg forstår virkelig godt dem som går psykisk ned over gang på gang at få afslag. Man bruger så meget tid på at skrive ansøgninger og håbe at denne gang bliver der en samtale ud af det, men sandheden er at hvis du bare modtager et autosvar om modtagelsen af din ansøgning, er du heldig.
Det var egentlig ok at være ledig efter endt barsel. Romkuglen har været meget syg og faktisk ikke været i stand til at komme i institution. Det tog rigtig hårdt på vores forhold fordi vi var så meget i underskud af søvn og energi. Thomas gik på arbejde hver dag, men at gå hjemme med et sygt barn er også et fuldtidsjob så hvem skulle tage nætterne, hvem skulle undvære søvn og blive vækket 15-20 gange om natten?
vi var meget tæt på at gå fra hinanden i den tid, men vi havde lovet hinanden at lige meget hvad der skete, ville vi holde sammen det første år. Den aftale holdt vi fast ved og da hun endelig fik det godt og kunne komme i dagpleje hver dag blev alt meget bedre.
Dagene for mig blev dog lange, kedelige og ensformige. Jeg ramte faktisk bunden og blev små deprimeret og opgivende omkring det hele. Hvem var jeg egentlig udover mor og kæreste. Mit selvværd og min selvtillid blev pillet fuldstændig fra hinanden, og jeg endte med bare at tulle rundt derhjemme i mit jogging tøj. Jeg brugte mange timer på at analysere på den manglende tilbagemelding. Hvorfor var der ingen der ville have MIG?? Jeg er da noget af det sødeste, mest pligtopfyldende og god til det jeg laver? eller det troede jeg i hvert fald…..Jeg skrev en masse ansøgninger, både uopfordret men også en masse opfordrede jobs og fik stort set aldrig svar. Jeg forstår godt at virksomhederne modtager mange ansøgninger, men man kan da som det mindste oprette et autosvar og sende retur. Jeg nåede et punkt hvor jeg ikke engang gad sende flere ansøgninger for hvad nyttede det, jeg kunne jo ikke bruges alligevel og følte mig til grin.
Hjemme blev det næsten til en stående joke, at alle de mails jeg sendte ud med emne felt “ansøgning” eller “CV” aldrig nåede modtager.

Nu er jeg heldigvis kommet ind på studie og skal starte 2 sep. Egentlig ville jeg jo gerne bare arbejde – ud og lave det jeg elsker, men det er tilsyneladende fuldstædig umuligt så jeg må dygtiggøre mig og håbe at jeg efter denne overbygning har mere held på arbejdsmarkedet.

Billedet er fra i sommer – ville have lagt et billede op fra jobcentret hvor jeg hver 3 måned har min gang. Super søde mennekser men virkelig et deprimerende sted.

//Emma