Velkommen hjem.

Tankevækkende dokumentar….

Hvis der er noget jeg elsker mere end noget andet når det kommer til fjernsyn, så er det dokumentar. Jeg er vild med autentiske historier og ting man kan forholde og relatere til. Hvis du spørger mine veninder vil de sige jeg også elsker ting jeg ikke kan forholde og relatere til, de siger altid at jeg ser for meget død og ødelæggelse. Med det mener de, at jeg elsker at se programmer fra skadestuer, mordefterforskning osv. Nåh men mit indlæg handler egentlig om en dokumentar jeg lige har set på dr3. Thomas ville gerne se fodbold så jeg tog computeren med ind i seng, og gik som igår ind på dr.dk for at finde en spændende dokumentar. “Min krop til skræk og advarsel” var overskriften og jeg tænkte at det var lige noget for mig. For det ikke skulle være løgn fik jeg en sms fra min veninde hvor hun bare skrev “dr3” hun vidste også at jeg ville elske det program. hihi.

I denne dokumentar der er fordelt over flere afsnit følger man piger der på forskellig vis ikke er glade for deres udseende og krop. En afhængighed skildret på forskellige måder. En pige havde anoreksi og var afhængig af at være sygeligt tynd. En anden pige havde fuldstændig ødelagt synet på sig selv efter at have vundet DM i fitness. En tredie pige var afhængig af plastik operationer og blev aldrig tilfreds med sit udseende. Men den historie der gjorde mest indtryk på mig, var en ung pige der efter et enormt vægttab, havde valgt at få lavet sine bryster. Dette skulle vise sig at være en fatal beslutning. Jeg synes i skal gå ind og se disse udsendelser, de giver virkelig stof til eftertanke.

Du kan se udsendelserne her:

http://www.dr.dk/tv/se/min-krop-til-skraek-og-advarsel/min-krop-til-skraek-og-advarsel-1-6

Jeg skrev for nylig et indlæg om netop dette emne, og jeg står stadig ved mine ord. Det jeg vil sige med dette indlæg er bare at vi alle fortjener at være lykkelige i vores krop. Jeg har taget et billede af mig selv i dag. Jeg er på ingen måde tilfreds med min krop, men jeg elsker mig selv. Jeg ved at min krop kan se meget anderledes og pænere ud, men lige nu er det ikke muligt. Jeg har ikke motivationen og energien og det er OK. Jeg behøver ikke have en pariser røv og en helt flad mave. Jeg skal nok få drømme kroppen når jeg igen har tid og overskud til at træne. De omtalte piger fortæller alle om en besværet barndom, som er skyld i deres selvopfattelse den dag i dag. Det er så vigtigt at vi er gode ved hinanden og lærer vores børn ligeså. Hvad man bliver udsat for som lille er efterhånden bare bevist alt for mange gange, at have stor betydning for vores voksne liv.

10592918_10152257651301570_1530635391868904511_n

Elsk hinanden, men vigtigst af alt…. elsk dig selv.

 

//Emma

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Velkommen hjem.