Livet som blogger…

Jeg har nu haft min blog et par måneder og jeg må sige at det på en postiv måde er begyndt at fylde en hel del. Jeg finder det faktisk rigtig terapeutisk at dele mine tanker og  oplevelser med jer, og få det hele skrevet ned. Det er faktisk min veninde og tidligere kollega Rikke der er skyld i jeg nu er blogger. Hun har været en kæmpe hjælp, hjulpet mig med oprettelsen, taget mine første billeder og været en kæmpe støtte. TAK!!!! Hun har længe opfordret mig til at starte min egen blog, men jeg har ikke før nu haft overskud eller tid. Rikke er livsstils blogger og har på relativt kort tid skabt en virkelig sej og meget læst blog. Jeg kan kun opfordre alle til at tjekke hende ud:

www.theinsider.looklab.dk

Billedet er fra vores tid hos Nespresso hvor vi havde nogle ret vilde personale fester 🙂

Rikke sagde allerde den dag vi oprettede min blog at der ikke ville gå længe inden hele mit hoved ville gå i “blog” og hun fik ret. Jeg går ikke og finder på alle mulige indlæg bare for at lægge op, jeg vil gerne at det skal komme naturligt det jeg skriver om. Derfor skriver jeg oftest om ting der sker lige nu i livet, men også om de tanker jeg har omkring livet og det jeg går og reflekterer over. Jeg går også lige fortiden og kæmper lidt med hvor personlig denne blog skal være. Hvor meget jeg skal udlevere mig selv, mine tanker og holdninger. Min svigermor spurgte forleden, om jeg havde tænkt over hvordan min blog kunne have indflydelse på en mulig jobsamtale eller job. Det er jo faktisk rigtig hvad hun siger. Jeg har selv siddet med ansættelser og gik selv ind og søgte på dem der ansøgte og man kan jo finde alt muligt på nettet. Men jeg er blevet enig med mig selv om at jeg jo kun skriver ting jeg kan stå inde for, og lægger billeder op jeg selv har godkendt eller er blevet godkendt af andre. Jeg er ikke flov over min blog eller mit liv og dette er jo MIG.

Jeg har fået overraskende mange henvendelser fra læsere som roser min blog og mine indlæg. Jeg bliver så glad og rørt over at høre at der faktisk er nogen der læser med. Hvis mine indlæg kan få smilet frem hos mine læsere er det nok og det hele værd for mig.

//Emma